23948sdkhjf

Cisco vil designe produkter i Danmark

Den amerikanske it-gigant har valgt Danmark som centrum for sit europæiske designcenter.
Nærmere betegnet er det Ciscos forbrugerdivision Linksys, der den 28. maj åbnede sit europæiske designcenter i Hørsholm. Her har designchef Eskild Hansen samlet en række designere fra hele Europa for at lade sig inspirere af den minimalistiske og enkle danske stil. Det skriver EPN.

- Cisco Systems og Linksys repræsenterer teknologi på et højt niveau, og det kræver også design på højt niveau. Efterhånden som teknologien udvikler sig, sælger Linksys ikke bare traditionelle trådløse routere, men også en lang række nye produkter, som har at gøre med billeder, lyd og underholdning til hjemmet - det vi kalder "det forbundne hjem", siger Eskild Hansen til EPN.

Udover den enkle stil er det også det danske fokus på brugervenlighed, der har lokket amerikanerne til landet. Derudover hæfter de sig ved, at danskernes it-parathed skal gøre det lettere at skabe en eksperimenterende legeplads for virksomhedens højteknologiske produkter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109