23948sdkhjf

EMS-virksomhed har en høj stjerne hos iværksættere

Rygter spredes hurtigt blandt nye firmaer, og det er de godt tilfreds med i Jyderup

EMS-virksomheden Paul E. Danchell kan noget, som vækst- eller startup virksomheder finder interessant.

- Vi henter ny forretning fra mund til mund, hvor kunden er ambassadør. Det syntes jeg som købmand er helt fantastisk, for så har vi gjort det godt!, siger Danchells administrerende direktør Thomas Hansen til Electronic Supply.

Specielt vækst- og startup virksomheder er glade for EMS-virksomhedens kunnen og services. Totalkonceptet fra prototyper til håndtering af distributionen af produkterne og opdateringer, lyder forklaringen. Særligt distribution er efterspurgt, da den nye virksomhed så kan fokusere på salg og udvikling fremfor at opbygge funktioner, der med fordel kan outsources.

- Når man kommer ind i startup-miljøet, så opdager man, hvor meget disse innovative folk taler sammen på tværs af virksomhederne. Når vi hjælper med at få deres produkt effektivt på markedet, med fleksibilitet, teknologi og forskellige kvalitetsregulativer, så skaber det stor værdi for kunden, og så bliver din virksomhed omtalt positivt, siger Thomas Hansen.

- Ligesom kunderne ofte besøger fabrikken og overværer produktionen af deres produkt. Det er en rigtig sund proces, når man har brugt mange år på at designe sit produkt.

Resultatet kommer dog ikke altid med det samme. Eksempelvis er Danchell for øjeblikket ved at implementere en række startups, så gevinsten først kommer på sigt.

Medicinske certificeringer, firmaet i Jyderup har opnået de seneste år, hjælper også på interessen fra unge firmaer. Godkendelser fra det nordamerikanske, europæiske og seneste også brasilianske marked, er måske ikke nu og her noget, kunderne gør brug af. På sigt kan det dog åbne døre, ligesom det vidner om kompetencer, validerede processer og høje krav der stilles til en medicinsk producent.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078