23948sdkhjf

Stifter blev fyret som topchef – så kuppede han bestyrelsen og blev forgyldt af kæmpe succes

Det lignede en selvmordsmission, men en vild plan udtænkt af Chemometec-medstifteren Martin Glensbjerg er endt med at forgylde både ham selv, de to øvrige medstiftere og en lang række aktionærer i det børsnoterede firma, der udvikler, producerer og markedsfører analyseinstrumenter til celletælling. Det skriver Finans.

- Jeg er nødt til at være ærlig og indrømme, at vi ikke i vores vildeste fantasi selv havde set væksten komme på den måde. Det er blandt andet et udtryk for, at der igennem mange år er foregået et langt, sejt træk, siger Martin Glensbjerg i et interview med Finans.

På mindre end tre et halvt år er aktien steget med mere end 850 procent - de seneste to år knap 500 procent - og sammen med medstifterne Frans Ravn og Börkur Arnvidarson ejer han en tredjedel af selskabet. Kursstigningen betyder, at deres aktiepost i dag er mere end 200 mio. kr. værd.

I begyndelsen af 2013 blev Martin Glensbjerg ellers fyret som administrerende direktør i ChemoMetec A/S af forhenværende koncerndirektør i Lundbeck Stig Løkke Pedersen, der dengang var bestyrelsesformand.

- Jeg vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før vi ville tage magten tilbage, siger Martin Glensbjerg til Finans.

Det endte med et kup, hvor man med stemmerne 55 procent for og 45 procent imod fik afskediget bl.a. Stig Løkke Pedersen. Sidstnævnte er ganske kortfattet om både kuppet og den efterfølgende succes for selskabet.

- Det er efterhånden nogle år siden, jeg beskæftigede mig med Chemometec, men jeg har glædet mig over virksomhedens succes i de senere år, skriver Stig Løkke Pedersen i en sms til Finans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.536