23948sdkhjf

Dansk rumalliance skal bygge prototype til ESA

Vandrensningssystem til brug i rummet kan komme med til Månen og Mars

De to danske selskaber Danish Aerospace Company (DAC) og Aquaporin Space Alliance (ASA) har af ESA fået til opgave at udvikle en breadboard model af et vandrensningssystem til brug i rummet.

De næste seks måneder skal de to selskaber så designe og udvikle den nye type WRU (Water Recycling Unit) breadboard model. Den er baseret på Aquaporin Inside-teknologien, som Aquaporin Space Alliance har rettighederne til ved brug i rummet.

- Denne teknologi, med Aquaporin Inside membraner, har et enormt potentiale indenfor bemandet rumfart. Den kan bruges blandt andet til at generere drikkevand i rumdragter, rumkapsler og rumstationer, rense teknisk vand til specifik brug, f.eks køling af rumdragter og rumfartøjssystemer og andre applikationer. Vi er meget stolte over, at ESA har givet os opgaven at udforske potentialet i teknologien med denne WRU breadboard kontrakt, siger Thomas A. E. Andersen, administrerende direktør i DAC & ASA. 

Hvis det bliver en succes, kan det føre til en ny type vandrensningssystemer, som kan afprøves på den Internationale Rumstation og eventuelt senere anvendes på bemandede rejser længere ud i solsystemet: Månen og Mars.

Genanvendelse af mange type vand
WRU breadboard modellen bliver baseret på de biomimetiske vandfiltreringsmembraner fra Aquaporin. Den patenterede Aquaporin Inside-teknologi anvender aquaporinmolekyler til transport af vand gennem membranen. Aquaporiner er naturens egne vandfiltre og de fremmer hurtigt en meget selektiv vand transport.

Vand er en meget vigtig råvare i rummet trods det faktum, at en astronaut i rummet normalt bruge omkring 6 liter vand om dagen til at drikke, hygiejne, rengøring etc. Til sammenligning brugte hver dansker 106 liter vand pr dag i 2015.

I rummet kan flere typer af vand genbruges, såsom kondensat fra luftfugtigheden i kabinen, urin fra astronauter, spildevand fra toilet og teknisk vand.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125