Et af de steder, man ikke oplever finanskrisen, er i solcelle-industrien. Her har man de seneste år oplevet årlige vækstrater på 40 %, men hos Danfoss Solar Inverters har man endnu større ambitioner. Her er målet nemlig at fordoble omsætningen i 2009. Det skriver Berlingske Business.
Ifølge virksomhedens direktør Henrik Raunkjær er det især det tyske marked, der driver væksten hos den sønderjyske fabrik. I Tyskland er der stort fokus på miljøvenlig energi, og den tyske stat yder økonomisk støtte til forbrugere, der ønsker at investere i solcelleanlæg, og det gavner Danfoss Solar Inverters.