23948sdkhjf

Blandede vækstforventninger i medico-industrien

De danske producenter af medico-udstyr rammes blandt andet af afmatningen på det amerikanske marked.
Det er brancheforeningen Medicoindustrien, der har lavet en medlemsundersøgelse, som viser, at andelen af medlemsvirksomheder, der forventer vækst i omsætningen i 2009 er faldende. Mange virksomheder er dog stadig fortrøstningsfulde i og med, at de hovedsageligt afsætter til offentlige institutioner, der ikke er ramt af finanskrisen, mens andre er mere pessimistiske, idet en større del af deres afsætning går til det private marked – fx i USA. Det skriver Børsen.

- Der, hvor vi med sikkerhed kan se en afmatning, er på det amerikanske marked, fordi en relativ stor andel af markedet er finansieret af patienterne selv, forklarer direktør i Medicoindustrien, Jens Kristian Gøtrik, til Børsen.

Han kritiserer samtidig planerne for de danske investeringer i sygehusvæsenet i de kommende år og hævder, at de forventede investeringer på 5 mia. kr. i ny teknologi langt fra er nok til dels at skabe nye arbejdspladser i medicoindustrien og dels at give det danske hospitalsvæsen et tilstrækkeligt teknologisk løft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156