23948sdkhjf

Dansk hifi-industri hårdt ramt af krisen

Konkurser og dårlige regnskaber præger i disse måneder den danske hifi-branche, som lider under forbrugernes manglende købelyst.
2008 bød på konkurser i både Eltax og Thule Audio. Samtidig kunne en række danske producenter med B&O i spidsen konstatere, at indtjeningen dykkede voldsomt, og det gjorde det igen nødvendigt for de fleste at afskedige medarbejdere. En af de virksomheder, der er blevet ramt af krisen, er højtalerproducenten Tymphani, og her indrømmer salgsdirektør Jann Evers, at hele den danske hifi-branche er hårdt ramt. Det skriver Børsen.

- Der er ikke nogen, der er gået fuldstændig fri af den finansielle krise, der har udløst en egentlig global afsætningskrise. Vi har mærket til afmatningen gennem længere tid hos vores amerikanske kunder. De har været dårligt kørende i over et år. Vores europæiske kunder er primært blevet ramt i løbet af efteråret, og der var en periode, hvor det virkede, som om der blev trukket så hårdt i håndbremsen, at alt blev standset, fortæller Jann Evers til Børsen.

Både hos Tymphany og hos konkurrenterne Jamo og Dali har man afskediget medarbejdere, og krisen breder sig i hele værdikæden, og også i detailledet mærker man nedgangen. Hifi-klubben, der er en af branchens vigtigste afsætningskanaler, melder således om faldende salg og mere afventende forbrugere, og specielt de dyrere produkter er ramt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078