23948sdkhjf

Zepto regner med overskud fra april 2009

I budgettet for 2009 forventer Zepto, at selskabet allerede fra og med april 2009 igen vil skabe overskud på driften.
- Årsagen er, at de justeringer og investeringer i forretningen, som Zepto foretog i 2008, nu slår positivt igennem. Samtidig står Zepto meget stærkt på sine centrale markeder, hvor de er både teknologi- og prisledende. For hele 2009 forventer Zepto et overskud på næsten 5 mio. kr., skriver virksomheden i en meddelelse til First North.

Allerede fra starten af 2009 mærker Zepto nu, at de gennemførte tilpasninger i forretningen, blandt andet i form af reducerede lønudgifter, begynder at have positiv indvirkning på selskabets drift.

- Da finanskrisen for alvor begyndte at skabe problemer for markedet hen mod slutningen af 2008, erkendte vi hurtigt, at vi var nødt til at foretage en række justeringer af vores omkostninger. Det har blandt andet betydet, at vi foretog en reduktion i vores lønudgifter med mere end 1 mio. kr. pr. måned, siger Lasse Frost, CEO, Zepto A/S.

Samtidig har de investeringer, som Zepto foretog i løbet af 2008, allerede fra starten af 2009 haft positiv indvirkning.

- Med vores nye notebook serie, som blandt andet indeholder markedets hurtigste grafikkort, er vi igen teknologi-ledende på markedet for bærbare pc'er. Samtidig fastholder vi vores position som den prisledende leverandør af de mest populære formater inden for LCD TV, siger Lasse Frost.

Som en yderligere erkendelse af markedssituationen har Zepto valgt, at man i 2009 vil fokusere indsatsen omkring en række færre, men lukrative markeder, herunder Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Tyskland.

For at opnå en stærkere position på retail- og erhversmarkedet har Zepto med indgangen til 2009 valgt at gå ind på markedet for fastkonfigurerede bærbare pc'er. Det betyder, at Zepto fremover får del i det marked, som ikke ønsker eller har mulighed for at benytte et ”build-to-order” koncept.

Zepto A/S forventer i 2009 en omsætning på 168 mio. kr. og et overskud på næsten 5 mio. kr. EBIT budgetteres til knap 2,4 mio. kr.

Udmeldingen kommer efter, at en af Zeptos storaktionærer, svenskeren Martin Baaz-Lindquist, mandag advarede mod, at den danske computerproducent var på vej mod en konkurs, fordi man ganske enkelt ikke har likviditet til at dække det forventede underskud på 15 mio. kr. for 2008. Lasse Frost har dog afvist disse beskyldninger overfor ComOn.

Kilde: First North

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063