23948sdkhjf

Faldende omsætning og overskud hos Arrow

Den internationale elektronikgrossist er også ramt af den faldende efterspørgsel oven på et godt 2008-regnskab.
2008-regnskabet i sin helhed ser ellers godt ud for Arrow. Her havde man en omsætning på 16,76 mia. dollars, hvilket svarer til ca. 96 mia. kr. Det var en fremgang på ca. 800 mio. dollars i forhold til 2007. Nettoresultatet endte på 301,4 mio. dollars svarende til ca. 1,7 mia. kr. Det var dog mere end 100 mio. dollars dårligere end 2007.

Specielt fjerde kvartal bød på tilbagegang for Arrow. Her havde man en omsætning på 4,09 mia. dollars – ca. 23,5 mia. kr. – hvilket var 7 % dårligere end året før. Nettoresultatet faldt samtidig kraftig fra 114,0 mio. dollars i fjerde kvartal 2007 til 43,2 mio. dollars – 249 mio. kr. - i 2008. En række omkostninger til omstruktureringer belaster dog overskuddet i fjerde kvartal.

- Vi forventer, at markedet fortsat vil være uroligt, og at gennemsigtigheden vil være begrænset formentlig gennem hele 2009. Mens vi ikke kan kontrollere de eksterne kræfter, vil vi fortsætte med at lede vores egen virksomhed med den nødvendige disciplin for at fastholde vores finansielle styrke, som vi ser som en konkurrencefordel i disse vanskelige tider, siger Arrows topchef William E. Mitchell.

Kilde: Arrow - http://www.arrow.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.812