23948sdkhjf

Århusianske forskere vil lave nanotransistor af molybdænsulfid

Forskerne hos iNano ved Århus Universitet har fundet en række fordele ved at bruge molybdænsulfid i stedet for kulstof.
Forskere verden over arbejder intenst på at kunne erstatte de gængse silicium-chips med nanostrukturer, og hidtil har man især arbejdet med nanorør baseret på kulstof. Der har dog vist sig en del ulemper ved kulstof nanorørene – fx er det vanskeligt at skabe elektrisk kontakt med dem, fordi de klumper sig sammen, og derudover er det nødvendigt for kulstoffet at gennemgå en separationsproces, før det kan anvendes. Til gengæld har forskere fra iNano-centeret ved Aarhus Universitet nu opdaget en mulig afløser; nemlig molybdænsulfid. Det skriver Ingeniøren.

- Nanoledninger opbygget af molybdænsulfid-enheder (Mo6S6) danner en yderst regelmæssig og velordnet struktur, der er verificeret ved hjælp af Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) og teoretiske kvantemekaniske simuleringer. Den veldefinerede struktur indebærer, at disse nanoledninger også besidder veldefinerede elektroniske egenskaber, hvilket er en klar fordel i forhold til kulstof nanorør, forklarer professor Flemming Besenbacher til Ingeniøren.

Derudover har forskerne fundet ud af, at de nye nanoledninger opnår halvledende effekt, når de snos, ligesom det også er lettere at skabe elektrisk kontakt til molybdænsulfiden, fordi enderne er afsluttet med svovl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072