I 2008 nåede YIT en omsætning på 1,267 mia. kr., hvilket var en fremgang på 28 mio. kr. i forhold til 2007. Dermed er de seneste års høje vækst, hvor omsætningen er vokset med mere end 100 mio. kr. årligt, bremset. På bundlinjen var der dog også fremgang at spore. Årets resultat blev forbedret med 8 mio. kr. til 59 mio. kr. i 2008.
- Virksomheden har i 2008 præsteret et bedre resultat end året før og har således haft et tilfredsstillende resultat. Der er tale om en stærk og stabil resultatudvikling i de fleste forretningsområder i forhold til 2007, skriver YIT i sit regnskab.
I 2009 spår man dog stor usikkerhed om udviklingen, hvad angår indtjening og omsætning. Dog forventer virksomheden en beskeden vækst.