Axcon har pr. 1. marts 2009 ansat Bo Kjeldsen som ny salgschef til fortsat at fremme forretningsudviklingen.
Bo Kjeldsen har en baggrund som el-installatør og har derudover en stærkstrømsteknisk overbygning med speciale i EMC og transientbeskyttelse.
Han har beskæftiget sig med elektronik komponentsalg gennem mere end 16 år og har senest været ansat gennem syv år hos Rutronik, hvor han var med til at opbygge den danske afdeling fra bunden.
Bo Kjeldsen vil blive Axcons bindeled til udviklingsafdelingerne i de danske elektronikvirksomheder, hvor han vil bistå kunderne med at præcisere konsulentbehov inden for avanceret elektronik.