23948sdkhjf

Foreslår ambitiøs udbygning af danske vindmølleressourcer

Nyt forslag fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien sætter mål for udbygningen af vindkraft frem mod 2020.
Formålet med det fælles udspil er at få fokus på, at det er vigtigt, at udbygningen sker på den rigtige måde således, at befolkningen accepterer de nødvendige nye vindmøller i landskabet og således, at udbygningen foregår samfundsøkonomisk klogt.

Det fælles udspil vil medføre, at vindkraft i 2020 vil:
  • Dække 50 % af det danske elforbrug i mod de nuværende ca. 20 %.
  • Dække ca. 8,5 % af det samlede danske bruttoenergiforbrug mod de nuværende ca. 3 %.
  • Bidrage med knap halvdelen til målopfyldelsen af regeringens mål om 30 % VE i 2025.

Forslaget medfører, at der i 2020 vil være ca. 2.000 færre møller på land. Da de nye og moderne møller har en langt større produktion end de gamle, vil produktionen fra vindkraft i 2020 være ca. 180 % højere end i dag og produceret med ca. 30 % færre møller. I 2020 vil der være ca. 3.400 møller mod de nuværende knap 5.000 vindmøller. I en kommentar til forslaget siger Asbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening:

- Den rigtige vindkraftudbygning sikres ved, at Folketinget beslutter, hvilke mål der skal være opfyldt i perioden frem til 2020, så kommunerne får en klar ramme om de forventninger, der er til deres planlægningsopgave. Planlægningen af vindkraftudbygningen er en vigtig opgave for kommunerne, og derfor har de krav på at kende omfanget af den planlægning, der skal gennemføres. Så tror vi på, at kommunerne selv kan og vil løfte opgaven. Også for Energinet.dk´s planlægning af infrastruktur og indpasning af vindmøllestrømmen er en lang planlægningshorisont nødvendig.

Den fælles plan for udbygningen frem mod 2020 fra de to foreninger kommer kun 14 dage efter, at
Energinet.dk har offentliggjort rapporten ”Effektiv anvendelse af vindkraft i Danmark”, der viser, at
det danske energisystem med fordel kan integrere en samlet vindkraftkapacitet på 6.700 MW i
forhold til den nuværende kapacitet på 3.200 MW.

Planen fra de to foreninger fokuserer på planlægningsopgaven og udbygningen af vindkraft
samtidig med, at den understøtter realiseringen af Energinet.dk’s 2025-scenarie. Jan Hylleberg, administrerende direktør, Vindmølleindustrien:

- Vindkraft er den eneste CO2- og partikelfri energikilde, som frem mod 2020 kan dække en væsentlig andel af det danske energiforbrug og dermed sikre det nødvendige grundlag for opfyldelsen af regeringens målsætning om øget uafhængighed af fossile brændsler. Følger Folketinget anbefalingerne fra Energinet.dk om brugen af varmepumper og el-biler og vores udbygningsplan, vil vindkraft være en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark samtidig med, at risikoen for kritisk eloverløb og stop af vindmøller reduceres til et absolut minimum.

Forslaget fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien betyder, at der i 2020 er opstillet
6.350 MW vindkraft i Danmark fordelt med 3.800 på land og 2.550 på havet.

Kilde: Danmarks Vindmølleforening - http://www.danmarks-vindmoelleforening.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078