23948sdkhjf

BB Electronics vil fordoble omsætningen

Underskud er fortid hos BB Electronics, og strategien er klar: Nu drejer det sig om vækst

Med et overskud på 15 mio. kr. i 2016 - det andet i streg - kronede BB Electroncis flere års hårdt arbejde. Fremgangen tilskriver ledelsen vækststrategien BB Plus lanceret i slutningen 2014, der med stram omkostningsstyring og kundeservice i fokus  – skabte plusser på bundlinjen.

Det gælder ikke overraskende det nye ejerskab, som tæller administrerende direktør Carsten Christensen samt bestyrelsesformand Sven Ruder og investorgruppen, der købte selskabet fra kapitalfonden Axcel i starten af 2016.

I forlængelse af ejerskiftet blev den femårige strategi set efter i sømmene. Selvom bagkanten nu er rykket med et par år til 2021, er grundpillerne de samme, fortæller Carsten Christensen til Electronic Supply:

- Nu drejer det sig om vækst – også set i lyset af resultatet i 2016 er der økonomisk plads og fundamentet til det.

- Vores målsætning er, at vi skal nå en kraftig vækst i løbet af femårsplanen. En fordobling af omsætningen er absolut realistisk, slår Carsten Christensen fast og henviser til, at bundlinjen er forbedre med 50 mio. kr. siden BB Electronics lavpunkt i 2012. Omsætningen var dengang godt 580 mio. kr. og underskuddet 35 mio. kr. I det nyeligt offentliggjorte 2016-regnskab var omsætning faldet til 400 mio. kr., men for andet år i træk var der overskud - et plus på 15 mio. kr.

Fokus på to segmenter
Første skridt mod videre vækst er en oprustning på salgssiden i Danmark og resten af Norden samt i Kina.

Fokus for den forstærkede salgsindsats er på to af de tre segmenter, BB opererer med. Dels er der oprettet et særligt tema, som skal hjælpe lokale kunder primært i Danmark. Dels er der ekstra fokus på gruppen af lidt større kunder i segmentet high complexity i Danmark og resten af Nordeuropa.

Det tredje segment, kunder som store, internationale koncerner, vil man naturligvis gerne vokse med, understreger Carsten Christensen, her vil indsatsen være på de eksisterende kunder og ikke på at få nye ind i folden. 

Overtager fuld sourcing fra endnu et firma
På kortere sigt er realisering af de positive forventninger til 2017 kommet godt fra start. Ifølge Carsten Christensen er firmaet efter første kvartal på den gode side af det budgetterede.

Ét bidrag kommer fra fuld sourcing, produktion samt distribution af produkter, som BB Electronics for øjeblikket håndterer for tre virksomheder. Senest overtog EMS-koncernen al elektronikproduktion fra nordjyske Trackunit, og det er nu fuldt integreret i og bidrager til væksten i år og fremefter. Snart er der nyt på samme front: 

- Der kommer en mere i år, hvor vi kommer til at overtage det hele. Og det skal der til for at få en større del af kage, siger Carsten Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.453