23948sdkhjf

Hundredtusindvis af job i danske eksport

Eksport er en forudsætning for jobskabelse og succes, lyder det fra Linak

En ny analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at udlandets køb af danske varer og services skaber arbejde til 775.000 danskere. De mange arbejdspladser skabes dels i de virksomheder, som sælger til udlandet, og dels i de mange virksomheder, der leverer varer eller services til de eksporterende virksomheder, skriver erhvervsmediet DIBusiness.dk

En af de virksomheder, der har succes med salg i udlandet, er elektronikvirksomheden Linak, der har hovedsæde i Guderup på Als. Cirka 95 procent af virksomhedens omsætning kommer fra udlandet, fortæller direktør Bent Jensen.

Uden eksport - ingen job
- Uden eksport ville Linak være en væsentlig mindre virksomhed. Og der er heller ingen tvivl om, at vi ville have væsentligt færre ansatte både i Danmark og i udlandet, hvis ikke der var gode afsætningsmuligheder uden for Danmarks grænser, siger han og tilføjer, at Linak beskæftiger rundt regnet 1.100 personer i Danmark.

Linaks salg til udlandet gør det muligt at få en helt anden volumen i produktionen og har gjort det forretningsmæssigt interessant at investere i robotter, der kan gøre arbejdet op til ti gange hurtigere end manuel arbejdskraft. 

- Hvis vi kun havde Danmark som marked, blev vi aldrig rigtig store. Det er på grund af det udenlandske salg, at vi har råd til at investere i ny teknologi, så vi kan klare os i konkurrencen med Kina, siger Bent Jensen til DIBusiness.dk.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094