23948sdkhjf

Virksomhedernes produktion og salg er på rette kurs

Både industriproduktionen, ordreindgangen og firmaernes salg nåede et højere niveau i maj end i april. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Der var fremgang at spore i erhvervslivet fra april til maj med stigning i såvel salg som industriproduktion.

Virksomhedernes salg steg med 6,6 % i perioden, og sammenligner man med maj 2009, er væksten endnu større; nemlig 7,5 %.

Set over de seneste tre måneder – altså marts-maj 2010 – er salget steget 3,3 % i forhold til december-februar.

Det stigende salg smitter også af på virksomhedernes købelyst, og sammenlagt er der således købt for 6,1 % mere i maj end i april.

Produktion og ordreindgang
Industriproduktionen er fra april til maj steget med 4,4 % med den højeste vækst inden for varige og ikke-varige forbrugsgoder. Virksomhederne inden for disse grupper har i perioden øget produktionen med henholdsvis 5,8 % og 8,0 %.

Til gengæld halter begge grupper lidt efter, når det kommer til ordreindgang i maj måned. Trods en gennemsnitlig vækst på 11,4 % er mængden af nye ordrer inden for varige forbrugsgoder steget med beskedne 0,3 %, mens ikke-varige forbrugsgoder er gået frem med 4,5 %. Topscorer er investeringsgodeindustrien (blandt andet maskiner, pumper og vindmøller) med en fremgang på 17,2 %.

Set over de sidste tre måneder er ordreindgangen steget med 11,4 %. Her skiller varige forbrugsgoder sig ud som den eneste med negativ vækst; tilbagegangen lyder på -10,4 %.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078