23948sdkhjf

Weibel Scientific vinder vigtig radarordre med Arrow

Det italienske forsvar har valgt Weibel Scientific og Arrow Electronics, som leverandør af flere avancerede radarsystemer, der skal opstilles på Sardinien.
Den danske radarproducent Weibel Scientific og den globale komponent-leverandør Arrow Electronics har indgået en kontrakt med det italienske forsvar om leverance af fire store Doppler-radarer fra Weibel Scientific. Kontrakten, der har været i EU-udbud, er vundet i konkurrence med nogle af verdens største radarleverandører.

I 2012 opstilles den første af fire store radarer i et militært testområde på den italienske ø Sardinien. Her skal italiensk forsvar bruge systemet til test og træning.

Kan åbne for andre ordrer
Med kontrakten til det italienske forsvar beviser Weibel Scientific endnu engang sin teknologiske førerposition, mener administrerende direktør Peder R. Pedersen.

- Italien er det første land, der i stor skala benytter den teknologi, som vi tidligere har leveret til rumfartsorganisationen NASA. I USA har NASA brugt vores radarer i forbindelse med rummissioner. Sammen med Arrow Electronics, der leverer komponenter, er vi meget stolte over at have vundet kontrakten i Italien. Det er en meget vigtig ordre, fordi kontrakten er stor, og fordi en lang række andre lande i de nærmeste år påtænker at indkøbe lignende systemer. Med succesfulde løsninger til NASA og det italienske forsvar, står Weibel Scientific godt positioneret, siger administrerende direktør Peder R. Pedersen.

NASA var den første, som købte de store, avancerede Doppler-radarer fra Weibel Scientific. Her beviste systemerne deres nytte, og det italienske forsvar har købt fire næsten tilsvarende meget store og kraftige Doppler-radarer, der nøjagtigt kan måle hastighed og position over længere afstande – som de eneste i verden. Der er tale om to stationære radarer og to mobile radarer.

Område i vækst
Den første Doppler-radar leveres i foråret 2012, fulgt af en radar hver tredje måned, indtil alle fire radarer er på plads i 2013.

Samarbejdet mellem Weibel Scientific og Arrow Electronics har store perspektiver. Arrow leverer komponenter til radarerne, mens Weibel tilfører software og det avancerede radardesign.

Markedet for Doppler-radarer er i vækst, fordi pulsradarteknologien stadigt flere steder er under udskiftning til Doppler-teknologien. Weibel Doppler radarteknologi er i stand til at måle præcist over lang afstand med et mobilt system.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.095