23948sdkhjf

Protect lader kanonen med spansk røg

Opkøb giver sikringsvirksomheden nye markedsmuligheder

Nu har den aarhusianske sikringsvirksomhed Protect ikke kun tåge i kanonerne. Firmaet der udvikler, producerer og eksporterer tågekanonerkan, har overtaget det spanske firma Loadsafer. 

Det oplyser Protect i en pressemeddelelse. 

Både Protect og Loadsafer producerer maskiner, som på få sekunder gør det umuligt for de kriminelle at se, for dermed at standse et tyveri. 

Modsat Protect, som bruger tør, kunstig tåge til at fylde lokalerne med, har det spanske firma specialiseret sig i sikkerhedsløsninger med røg.

Virker uden elektricitet
Forskellen mellem tåge- og røgteknologi med hensyn til fysisk sikkerhed afspejles i den måde, produkterne anvendes og installeres på. 

Loadsafer viser sine styrker inden for transportbranchen, men også generelt hvor normal strømforsyning er upræcis eller uregelmæssig. 

- Tågekanoner har brug for strøm, mens Loadsafer kan fungere uden standby-strøm, og den kan aktiveres med bare et 1,5V AA-batteri, siger salgs- og marketingdirektør Torben Nielsen, Protect.

Muligheder - specielt i last-området
Med opkøbet forbedrer det danske firma således sine muligheder for at trænge ind i nye markedssegmenter. 

- Vi ser mange nye forretningsmuligheder for Loadsafer produktsortimentet, specielt i cargo-segmentet, hvor sikkerhedsrøg i lastbiler og varevogne efterspørges mere og mere. Men også mange andre steder uden 230V-strømforsyning kan drage fordel af Loadsafer. Generelt er de vigtigste målgrupper for Loadsafer de kundesegmenter, som Protect ikke kan hjælpe i dag med sikkerhedståge, forklarer Torben Nielsen.

Ifølge Protect er Loadsafer allerede installeret i en række forskellige køretøjer og implementeret i andre transportløsninger. Desuden har virksomheden opbygget et globalt salgsnet.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11