23948sdkhjf

Widex kan ikke se det smarte ved at brede ny teknologi ud

Høreapparatproducenten Widex er godt i gang med at udvikle høreapparater drevet af brændselsceller. Løsning omfatter små beholdere med brændstof til høreapparatet, der kan lades op på under ét minut. Den ventes på markedet næste år. Det skriver Ritzau Finans ifølge npinvestor.dk.

I teorien burde brændselscelleteknologien kunne bruges mange steder. Widex har bare ikke fundet praktiske anvendelsesmuligheder ud over i høreapparater. 

- Det kan bruges i apparater, der har et relativt lavt energiforbrug i forhold til den ydelse, de opfylder. Det virker i høreapparater, men det virker ikke i computere eller telefoner, fordi energiforbruget er for højt, når man streamer og den slags. Så skal man have for meget brændstof med hele tiden, siger Widex’ administrerende direktør Jørgen Jensen ifølge npinvestor.dk til Ritzau Finans.

Partner faldt fra
Widex indledte sammen med Sonion projektet Fuel Cell Powered Hearing Aids. Sidstnævnte faldt fra, og Widex har overtaget projektet, som Dansk Teknologisk Institut stadig følger som partner.

Målet er at udstyre høreapparatet med en brændselscelle drevet af biomethanol. Cellen skal kunne oplades på 30 sekunder. Innovationsfonden har tidligere støttet projektet med 10 millioner kroner. 

Tidligere skulle produktet have været på markedet allerede i år. En manglende godkendelse i USA fik Widex til at udskyde udrulningen til tidligt i 2019.

 

 

 

 

 

 

Udviklingen udfordret

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095