23948sdkhjf

Automatisk palletering af ét tons laks i minuttet

Bila har laveret maskineri til ny laksefabrik i Hirtshals

Den norske virksomhed Hav Line har bygget en ny fabrik i Hirtshals med et gigantisk sorterings- og pakkeanlæg, der står klar til at tage imod tusindvis af tons laks.

Når fiskene er pakket i kasser, bliver de transporteret ud til et stort palleteringsanlæg, som robotproducenten Bila har udviklet.

Her står fire palleteringsrobotter står klar til at palletere mellem otte og tolv kasser i minuttet for hver robot, mens to andre palleteringsrobotter klarer op til 20 kasser i minuttet for hver robot.

Samlet svarer det til mere end 1 tons laks i minuttet, og herfra kan en AGV samle den færdige palle op og transportere den videre til lager eller forsendelse.

Robot og AGV taler sammen
Det specielle ved det nyudviklede system er, at AGV’en og robotten kommunikerer sammen, så sikkerhedssystemet i cellen tillader en AGV adgang til at køre direkte ind i palleteringscellen og afhente den fyldte palle.

Robotten kan palletere videre på de øvrige pallepladser, og produktiviteten øges som følge af, at en manuel operatør ikke skal ind i cellen for at fjerne den færdige palle og dermed stoppe robotten.

Dette kan tage op til 15-20 procent af produktiviteten.

Samtidigt har det forbedret arbejdsmiljøet for medarbejderne og minimeret driftsomkostningerne – og dermed er konkurrencekraften også væsentligt forbedret.

Havlines nye lakseterminal er på 16.000 kvadratmeter og beskæftiger omkring 140 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.521