23948sdkhjf

Initiativtager: CPE-POWERENG konference har været en stor succes

SDU Sønderborg har i ugens køb været vært for den international IEEE CPE-Powereng konference om fremskridt og trends inden for effektelektronik, og spørger man initiativtageren bag, har det været en stor succes.

- De seneste dage har naturligvis været hektiske, men også ekstremt spændende.

Sådan lyder det for initiativtager og tovholder for konferencen, lektor Kasper Paasch, der sammen med kollegaer fra SDU, Inspiring Denmark, Sønderborg Kommune og den lokale industri har sat alle sejl ind på ikke blot at tiltrække konferencen for verdens største ingeniørsammenslutning, men også at afvikle den.

- Konferencen har været en stor succes, både rent fagligt med de foredrag, der har været, men også rent netværksmæssigt med alle de nye kollegaer fra hele verden af som vi har mødt, fortæller tovholderen.

Kasper Paasch understreger, at med konferencedeltagere fra over 25 forskellige lande, så er det naturligt, at folk anskuer forskellige ting på forskellige måde, hvilket afføder spændende og brugbare diskussioner til alles fordel. 

Konferencens gallamiddag, hvor bestyrelsesformand for Danfoss, Jørgen Mads Clausen, og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, blev afviklet i fornemme omgivelser i riddersalen på Sønderborg Slot. Her blev det afsløret, at næste års IEEE CPE-POWERENG-konference afvikles i den portugisiske by Setúbal.

I videoen, der er produceret af SDU Sønderborg, kan du se et wrap up af hele konferencen.

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094