23948sdkhjf

800 sendt hjem: Systematic gik i corona-beredskab på to dage

48 timer.

Det er hvad det tog den midtjyske software- og systemproducent Sysmatic at gå i corona-modus.

Omkring 800 medarbejdere arbejder hjemme fra gældende fra mandag 16. marts, og de to dage er blevet brugt på at stable hjemmearbejdspladser på benene for de mange ansatte.

Det fortæller direktør i Systematic Michael Holm.

- Det er jo ikke kun et spørgsmål om at sikre driften, men også at beskytte medarbejderne mod smitte og begrænse udbredelsen af Covid-19. Vi har haft nogle lange og hektiske dage, hvor især vores interne it-funktion har haft travlt med sikre kapacitet nok, til at mange pludselig arbejder hjemme, siger Michael Holm og fortsætter:

- Da regeringen besluttede at lukke landet ned, havde vores interne it-funktion allerede været i gang med at undersøge, hvad der skulle til, for at vi kunne tilbyde hjemmearbejdsplads til stort set alle vores medarbejdere verden over. Derfor var vi ret skarpe på, hvad der skulle til, hvis situationen blev forværret, som den blev i Danmark onsdag aften, siger han.

- Lange og hektiske dage
Virksomheden leverer softwareløsninger til blandt andet sundhedssektoren, politi og forsvar, hvilket medfører et særligt fokus på at sikre stabil drift af virksomhedens systemer.

Selvom virksomhedens beredskab var på plads, så er direktøren alligevel glad og lettet over, at missionen ser ud til at være lykkedes:

- Jeg er meget imponeret over, at det på to dage lykkedes os at gå fra central til decentral udvikling af al vores software uden større problemer. Medarbejderne i Systematic har haft stor forståelse for situationens alvor og er gået sammen om at løse opgaven, siger han og fortsætter:

Systematic har kontorer i 11 lande fordelt over hele kloden, hvoraf de to største er hovedkontoret i Aarhus og udviklingscenteret i Rumænien. 

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109