23948sdkhjf

Optimistisk E-20-arrangør: Vi tror, alt er oppe at køre igen til efteråret

Messer og kongresser bliver lige nu aflyst i hobetal på grund af den verserende corona-virus.

Men i Odense bevarer man optimismen og troen på, at elektronikmessen E-20 kommer til at finde sted 1. til 3. september i Odense Congress Center.

Det er meldingen fra projektleder bag E-20-messen Søren Therkelsen til Electronic Supply.

- Vi har i princippet den perfekte dato. Vi tror på, at folk til september har brug for at komme ud igen og netværke med andre fra andre virksomheder. Der bliver vi nogle af de første, der kommer til at give den mulighed, siger Søren Therkelsen.

I det hele taget tror han på et pakket efterår, efter så mange forårsmesser og -arrangementer er blevet rykket.

- Vi får et voldsomt travlt efterår i Odense Congress Center. Alt er booket. Hver enkelt lille sprække er fyldt op, siger han.

Klar om en måned
Søren Therkelsen er løbende i dialog med nogle af de virksomheder, der har tilmeldt sig messen. Han fornemmer en klar optimisme og tro på, at verden snart åbner igen.

- Min klare fornemmelse er, at branchen faktisk er ret velfungerende. På den korte bane er folk selvfølgelig udfordret af, at man arbejder på nye måder. Men Kina er ved at være i gang igen, og i Europa er vi nogle uger bag Kina på virussens udvikling, så om 3-4-5 uger, så mener mange i branchen, at Europa er klar igen, siger Søren Therkelsen.

Optimismen afspejler også antallet af virksomheder, det har købt en stand på messen. Indtil nu har 80 meldt sig, og det er mange på dette tidspunkt, siger han.

- På E-18 år havde vi i alt 130 på messen, så 80 tilmeldte på nuværende tidspunkt er ret flot. Det er ikke nemt at sælge lige nu, fordi virksomheder holder igen, når der skal tages hånd om lønninger og faste udgifter. Men mange af dem, vi taler med, siger, at de er klar til at komme til os om en måneds tid, siger Søren Therkelsen.

Følger myndighedernes anvisninger
Søren Therkelsen understreger, at messearrangørerne naturligvis følger myndighedernes anvisninger nu, og hvad end de måtte være i september, når messen bliver afholdt.

- Det er klart, at vi tager nogle ekstra tiltag i forhold til rengøring og hygiejne. Hvis der stadig er en smitterisiko, så skal den selvfølgelig håndteres, så vi undgår at verden går i stå, siger han.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Læs mere om: E-20
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078