23948sdkhjf

Greentech'er har det lange lys på: Opjusterer tre år ude i fremtiden

Greentech-virskomheden Waturu, der laver opvarmnings- og renseteknologi til vandsystemer, har det lange lys på.

I hvert fald har virksomheden netop meldt ud, at den opjusterer de finansielle mål for omsætningen for 2023 med fra et niveau på 100 millioner kroner til 140-150 millioner kroner.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse med virksomhedens CEO Toke Reedtz og CFO Michael Nørgaard som afsendere.

Et bedre fremtidigt salg
Årsagen til opjusteringen er et fremtidigt salg i OEM-segmentet, som virksomheden nu tror bliver bedre end forventet.

- Opjusteringen henfører til en indgået produktionsaftale med selskabet Watgen Medical A/S, om levering af enheder, som er designet og tilpasset til at kunne benyttes til hjemmebehandling indenfor sårpleje-skylning, inflammatoriske hudsygdomme eller til tarmskylning, fremgår det af meddelelsen.

Det oplyses samtidig, at Waturu Holding A/S er hovedaktionær i medico selskabet Watgen Medical A/S.

Der ændres ikke på andre tidligere udmeldte finansielle forventninger, oplyser virksomheden.

Om Waturu Holding A/S

  • Waturu Holding A/S er en greentech-virksomhed med base i Vejle. som udvikler innovativ vandteknologi til opvarmning eller behandling af vand. Fokus er at sikre bakteriefrit vand samt nedsætte vand- og energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand i ejendomme.
  • Waturu Holding A/S er hovedaktionær i medico selskabet Watgen Medical A/S samt i teknologi selskabet Aquaturu A/S.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063