23948sdkhjf

A/S Kurt Hansen høster frugterne af robotsatsning

- Vi har meget travlt for tiden.

Det er den kontante melding fra Jens Kurt Hansen, der er administrerende direktør hos A/S Kurt Hansen i Svendborg.

Virksomheden søsatte for 1½-2 år siden en strategi, hvor de satte ind på et nyt forretningsområde for produktion af robotter målrettet sundhedsvæsenet. Det har blandt andet betydet, at det nu er virksomheden i Svendborg, der producerer genoptræningsrobotten ROBERT®, der er udviklet af aalborgensiske Life Science Robotics.

Og det er bl.a. det, der giver travlhed i det sydfynske just nu.

- Vi skal levere et tocifret antal robotter hen over sommeren, siger Jens Kurt Hansen.

Vores knowhow
Virksomheden har alle dage arbejdet med medico-teknik målrettet sundhedssektoren, og det seneste skud på stammen er altså robotteknologi.

- Vi kunne se, at der virkelig skete en opblomstring af robotvirksomheder især her på Fyn. Og så tænkte vi, at der manglede virksomheder, der kunne få robotteknologi ud i sundhedsvæsenet. Vi ville kombinere vores knowhow fra medico-teknik med robotvirksomhederne og så forsøge at ramme segmentet ude på sygehusene, klinikkerne og i plejesektoren, siger Jens Kurt Hansen.

Han tilføjer, at han blandt andet har haft dialog med Odense Robotics og RoboCluster for at komme ind på markedet for robotter.

Og som sagt så gjort.

Lige nu barsler virksomheden med endnu et større, samarbejde med en virksomhed, som der ikke kan siges så meget om endnu. Men det peger stadig ind i satsningen på robotsegmentet, siger direktøren.

A/S Kurt Hansen ligger i Svendborg og producerer mekatroniske løsninger for primært danske virksomheder.

Virksomheden er certificeret efter ISO 13485 og har bygget ovenpå med en FDA-registrering, så kunderne – blandt andet Life Science Robotics – har mulighed for at sende deres produkter til USA med den rette godkendelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079