23948sdkhjf

Roskilde-fabrik hædret for trådløs højttaler

Natten til lørdag var ekstra festlig for den danske højttalerfabrik System Audio. Her landede virksomheden nemlig en EISA Award for højttaleren Legend 5 Silverback i kategorien ”Best Product."

Det oplyser firmaet i en mail til Electronic Supply.

EISA er en international forening af 61 fagmagasiner i 29 lande, der hvert år kårer det bedste, de har oplevet inden for forskellige teknologier som for eksempel fladskærme, pladespillere og højttalere.

- Prisen kåres af fageksperterne fra EISA, som ser på alle produkter, der kommer i løbet af året og vurderer, hvilke produkter der gør den største forskel. Så det er den største anerkendelse i vores branche, et kæmpe skulderklap, og jeg er naturligvis meget stolt af prisen, siger udviklingschef i System Audio A/S, Ole Witthøft.

Ekstra stor hæder

Kåringen af højttalerfabrikken System Audio A/S’ Legend 5 Silverback er langt fra virksomhedens første anerkendelse.

System Audio A/S har gennem de sidste 36 år modtaget i omegnen af 150 priser for sine højttalere.

Men prisen fra The Expert Imaging and Sound Association, EISA, er en ekstra stor hæder, fordi kåringerne fra EISA reelt er verdensmesterskabet indenfor teknologi, lyder det fra Ole Witthøft.

En trådløs ambition

Ifølge udviklingschefen er det System Audios kompromisløse ambition at gøre det let at være musikelsker og at have den bedste lyd i det meste brugervenlige produkt. 

- Jeg har i årevis været irriteret over, at mange teknologiske løsninger er begrænset til kun at fungere med ganske få andre løsninger. Jeg synes, at verden kalder på større fleksibilitet. Derfor har det med Silverback-teknologien også været vores topprioritet at få så mange muligheder for tilslutninger til andre produkter og streaming ind i vores højttalere på den mest brugervenlige måde, siger Ole Witthøft.

Det sagde juryen

- Det danske firma System Audio valgte en logisk tilgang med deres Legend 5 Silverback-højttalere. De er aktive med dedikerede forstærkere til hver enhed og bliver trådløs, når du tilkobler den selvstændige Stereo Hub eller tredjepartssender.

Med betjening via WISA-teknologi undgår man interferens, mens højttalerne kan bære lyd op til 192kHz/24-bit og mulighed for at tilslutte til en række kilder fra digitale forbindelser fra en computer eller til TV-lyd. Den har også streaming-muligheder fra DLNA/UPnP til GoogleCast, Airplay og Bluetooth.

Det er en smuk og elegant, fin-klingende, trådløs musikløsning.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08