23948sdkhjf

Nye millioner: Storinvestor punger ud til corona-ramte Scape

Producenten af bin-picinking systemer Scape Technologies har hentet tre friske millioner kroner ved at udbyde en ny portion aktier.

Køberen til samtlige aktier er MaxAuto Co Ltd., fra Hong Kong, der i forvejen er storaktionær i Scape Technologies.

Det oplyser sidstnævnte i en selskabsmeddelelse til fondsbørsen.

Ramt af corona

Scape Technologies har store kunder i bilindustrien, der blev hårdt ramt af den verserende corona-krise. Det skabte efterdønninger i det halvårsregnskab, som Scape Technologies lagde frem i slutningen af august.

Her viste omsætningen et drastisk fra 3,8 millioner kroner i første halvår 2019 år til 0,9 millioner kroner i H1 2020.

Samtidig faldt resultat efter skat med 4,9 millioner kroner og endte med et underskud på 11,8 millioner kroner.

De nye millioner fra Hong Kong skal da også bruges til at rette Scape-skuden op, fremgår det i meddelelsen til Fondsbørsen. Ledelsen vil blandt andet gå efter nye segmenter især på det kinesiske marked, fremgår det.

- Ledelsen arbejder på specifikke planer for at sikre tilstrækkelig finansiering til denne planlagte udvikling, vækst og drift ved gennemførelse af en kapitalforhøjelse i indeværende år således, at selskabet kan realisere sine planer for dette og det kommende regnskabsår, står der i meddelelsen fra selskabet.

Positiv direktør

Og situationen til trods er det en positiv direktør, der ser frem til næste år.

- Covid-19 har ramt os hårdt omsætningsmæssigt, men vi ser en uændret stor interesse for vores løsninger ikke mindst efter den vellykkede lancering af vores nye brugervenlige løsninger. Vores salgsstyrke er derfor - og på trods af udfordringerne på vores hovedmarked – meget travlt optaget med nye potentielle kundesager, dog primært sager, der optræder i kundernes 2021-budgetter, siger CEO Søren Bøving-Andersen.

Scape Technologies A/S
mio. kr. H1 2020 H1 2019
Nettoomsætning 0,9 3,8
Resultat før finansielle poster -9,2 -8,6
Resultat efter skat -11,4 -7,0
Balancesum 20,6 30,4
-4,0 24,6
Egenkapital
Regnskabsåret blev afsluttet 30.06.2020

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079