23948sdkhjf

TV-løve køber sig ind i alarm-producent

Investeringsfirmaet Guerilla Capital med Jesper Buch, kendt fra DR-programmet Løvens Hule, i spidsen investerer nu i trafikalarmproducenten Ooono.

Med investeringen indtræder Jesper Buch i Ooonos bestyrelse.

Investeringen skal accelerere Ooonos vækst i Tyskland og fremskynde åbningen af nye europæiske markeder, oplyser Ooono i en pressemeddelelse.

Internationale ambitioner

Ooono står bag en trafikalarm, hvor danske bilister igennem et par år har delt observationer i trafikken med hinanden. Det seneste år har Ooono investeret i udbrede kendskabet til produktet i Tyskland, hvor væksten for alvor har taget fart.

- Det er ingen hemmelighed, at vi altid har haft internationale ambitioner. Vi har det seneste år bevist, at ooono har et stort potentiale i udlandet. Investeringen fra Guerilla Capital er et stort skulderklap og en klar indikation på, at vi er på rette vej, siger stifter af Ooono, Christian Walther Øyrabø

Ooono har i første halvår tredoblet sidste års omsætning for samme periode, og forventer at nærme sig en omsætning på 100 mio. DKK i indeværende år.

Ambitionen for 2021 er at sælge en million enheder og omsætte for mere end 250 millioner kroner.

En målsætning investeringen fra Guerilla Capital skal være med til at sikre.

- Jeg er meget imponeret over udviklingen på det tyske marked, så det var en no brainer for os, da vi fik lov til at være med til at drive selskabet videre, siger Jesper Buch.

Mere end en kapitalindsprøjtning

Med Guerilla Capital i ejerkredsen er der lagt op til et partnerskab, som byder på mere end blot kapital.

- Udover kompetencer og netværk kommer vi også med 50 procent af Safefriend, som er en færdigudviklet overfaldsalarm. Investeringen skal ikke ses som en kapitalindsprøjtning, men et klart signal om, at vi tror på forretningen, uddyber Jesper Buch.’

Appetit på mere end trafikalarmer

I dag er mere end fem millioner bilister forbundet via netværket og produktet virker i mere end 50 lande. Seneste har et strategisk samarbejde med EasyPark vist, at trafikalarmer kan mere end blot advare om fartkontrol.

- Vi har store planer for udviklingen af vores trafikalarm, men vi har også appetit på mere. Med Safefriend får vi et nyt produkt i porteføljen, men vi har flere spændende produkter klar, som vi glæder os til at præsentere, siger Christian Walther Øyrabø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08