23948sdkhjf

Invisio præsenterede næststørste ordreindtag nogensinde

Leverandøren af headsets og kommunikationsudstyr Invisio i Hvidovre præsenterer et solidt regnskab for 3.kvartal 2020. 

I en live online-præsentation fredag morgen understregede CEO Lars Højgaard Hansen, at man fortsat prioriterer produktudvikling og organisationsudvikling.

Invisio omsatte for 118,7 millioner svenske kroner (SEK). I samme periode sidste år omsatte virksomheden for 109,2 SEK. Virksomheden er noteret på fondsbørsen i Stockholm.

Ordreindtaget i 3.kvartal 2020 var virksomhedens næsthøjeste og udgjorde 212,1 millioner SEK. Ved udgangen af september lå der for 183,1 millioner SEK i ordrebogen.

Kundekredsen vokser
I perioden fik Invisio den største ordre fra US Department of Defence, der bestilte kommunikationsløsninger for i alt 44 millioner SEK, som leveres i løbet af 2020. 

Men tendensen peger faktisk på, at Invisios kundekreds vokser med kunder, der køber ind i mindre mængder. 

- I og med, at vi nu er bredere geografisk og har mange flere produkter, så kan vi se over en længere periode, at vi oplever flere kunder, der lægger mindre ordrer, siger Lars Højgaard Hansen, der overordnet knytter følgende kommentar til kvartalsregnskabet.

- 3. kvartal 2020 var præget af en stærk ordreindgang og stabil salgsvækst. De fremadrettede investeringer fortsatte med produktudvikling og organisationsudvikling inden for research og udvikling, salg og marketing. Vi kan bemærke, at ordreindgangen for mindre ordrer, der ikke giver anledning til offentliggørelse, heldigvis fortsætter med at stige, hvilket er en logisk konsekvens af en voksende kundebase og nye produktområder, siger Lars Højgaard Hansen.

- Samtidig har vi set, at flere større kundeprojekter er blevet noget forsinket på grund af den igangværende pandemi. Invisio mener ikke, at virksomheden har mistet forretningen på grund af pandemien, men snarere er det et spørgsmål om forsinket tilførsel af ordrer, siger Lars Højgaard Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093