23948sdkhjf

Forsvarsleverandør åbner døren til det private marked

Hos MyDefence har man etableret et nyt samarbejde, der varsler et nyt fokus for den nordjyske forsvarsleverandør; salg til private.

MyDefence har indledt et nyt samarbejde med det Munchen-baserede sikkerhedsfirma XS International, der i en årrække har markeret sig som sikkerhedsfolk og bodyguards for de super-rige og de berømte.

XS International har i de seneste måneder, i yacht-højsæsonen, brugt drone-detektorer fra MyDefence på deres beskyttelsesopgaver. Med den lille Wingman S i inderlommen og tilslutning til vagtens ørestykke kan sikkerhedsfirmaet nu opdage, når droner går på vingerne på op til 1000 meters afstand.

I nogle dele af verden vil det typisk være paparazzi-fotografer, der vil have billeder af de rige og berømte. I andre dele af verden kan man opleve, at fjender bruger droner til at bære våben. Under alle onstændigheder vil den lille wingman advare om, at der er en drone i luften.

Flere droner
Med det nye samarbejde med XS International er MyDefence også for første gang gået ind på det private marked. Og det kan vise sig at kunne give et mere kontinuerligt salg i forhold til de store militære kontrakter, der næsten altid har et langt indløb, inden der kommer penge i kassen. 

- Det er umiddelbart et marked, hvor vi på den korte bane kan se, at salg til private kan komme til at udgøre op imod 10 procent af vores virksomhed, siger Dan Hermansen, der er CEO hos MyDefence.

Og med en stadig stigende anvendelse af droner i hele verden, så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor dronedetektorer kan finde anvendelse i fremtiden. Det kunne eksempelvis være, når bilfabrikanter tester prototyper på lukkede baner og ikke vil have, at nysgerrige blikke følger med fra dronehøjde.

- På den længere bane kan vi ikke afvise, at markedet kan komme til at udgøre halvdelen af salget for MyDefence, siger Dan Hermansen.

En Wingman S fra MyDefence bliver prissat fra 8.000 euro. Det bliver også muligt at lease den på månedsbasis.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Lys-virksomhed henter ny CEO
Lemvig-virksomhed åbner ny fabrik i Kina: - Vi må ikke tøve
Nyt program sætter produktionsvirksomheder i gang med bæredygtig omstilling
PR Electronics solgt
Vækstkomet tilbyder alle ansatte medejerskab: - Jeg håber, alle medarbejdere bliver millionærer
Gomspace får flere millioner for ESA-ordre
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.14