Vestas får grønt lys til at overtage MHI Vestas
For nylig offentliggjorde Vestas, at man har indgået en aftale med samarbejdspartneren Mitsubishi om at overtage det fælles selskab MHI Vestas, der producerer havvindmøller.
Til gengæld skal japanerne have 2,5 procent af aktierne i Vestas samt en plads i bestyrelsen.
Transaktionen mellem Vestas og MHI var betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne, og denne officielle godkendelse fra EU-Kommissionen har de to selskaber nu modtaget.
Vestas forventer at den endelige transaktion vil finde sted inden årets udløb.