23948sdkhjf

Danmark topper vækstliste: Giver hele EU og Norge baghjul

Det danske forbrugermarked for elektronik boomede mest i et år 2020, der satte flere rekorder.

Ifølge tal fra analysevirksomheden GfK, så vækstede salget af elektronik i Danmark med 17,1 procent. Markant mere end resten af EU.

Der blev således fyldt rigeligt med nye blendere, mobiltelefoner, bærbare computere og tørretumblere i både de fysiske og virtuelle indkøbskurve i Danmark i 2020.

Midt under corona-pandemiens hærgen i 2020, sætter Danmark forholdsmæssig rekord på indkøb af nye elektroniske produkter.

Målt på "Technical Consumer Goods", der dækker over både forbrugerelektronik som mobiltelefoner, computere og bluetooth-højttalere, og hårde hvidevarer, samt husholdningselektronik som støvsugere, røremaskiner og mælkeskummere, så efterspurgte ingen europæere mere end danskerne.

EU top 5 vækst: 

(Norge medtaget)

Salg af Technical Consumer Goods

1. Danmark 17,1 %

2. Irland 14,0 %

3. Norge 12,7 %

4. Holland 11,3 %

5: Sverige/Finland 11,2 %

Hvad så med 2021?


Electronic Supply har tidligere spurgt analysevirksomheden GfK til udsigterne for 2021.

Og her ser man forskellige scenarier alt efter, hvor hurtigt coronavaccinen bliver udrullet. Hvis det går langsomt, så er det godt for elektroniksalget.

- Hvis danskerne fortsat ikke kan bruge penge på fornøjelser udenfor hjemmet, såsom rejser og andre kulturelle aktiviteter, så forventer vi elektroniksalget stadigvæk vil være højt, og danskerne vil kunne opgradere til en dyrere model, da der vil være mere plads i privatøkonomien, har Client Insight Manager hos GfK, Philip Læborg, fortalt til Electronic Supply.

- Det andet scenarie er, at vi ser verden åbne igen, og vi vil se en normalisering og en mætning af elektronikmarkedet, som vil betyde et salgstal, der er tættere på det i 2019, forklarede Philip Læborg.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.129