Sundhedsdronen får særtilladelse til flyvning ved helikopter-landingsplads
På og omkring Odense Universitetshospital er man godt i gang med at flyve og indsamle data fra den type af drone, der skal håndtere interne flyvninger.
Testflyvningerne med Sundhedsdronen på Odense Universitetshospital er nu gået ind i en ny og afgørende fase i forhold til at udvikle automatiseret droneflyvning i sundhedsvæsenet.
Projektet har nu fået en særtilladelse fra Trafikstyrelsen til at flyve med dronen omkring helipaden - også når lægehelikopteren er i luften. Indtil nu har det, efter gældende sikkerhedshensyn, ikke været tilladt at flyve droner, når helikopteren var på vej ind eller ud af luftrummet over hospitalet.
- I fremtidens scenarier giver det ikke mening, hvis man skal til at vælge imellem en drone, der kommer ind med et organ, eller en helikopter der kommer ind med en patient fra en bilulykke, siger projektleder Mathias Vinter, fra firmaet Holo, der er en af parterne i Healtdrone projektet.
- Vi har brugt et halvt år på at udvikle en model med Naviair og Trafikstyrelsen. Nu har vi så nogle måneder til at teste modellen og så viser resultaterne forhåbentlig, at systemerne fungerer, siger Mathias Vinter.
Drone og helikopter kan se hinanden i luften
I denne tid flyves der testflyvninger tre dage om ugen. Dronerne flyver automatisk, men der går dronepiloter med under flyvningerne som en sikkerhedsforanstaltning, hvis dronen ikke reagerer som den skal på udefrakommende påvirkninger.
Nu skal der indsamles data, så projektet kan vise, at både drone og helikopter kan operere på samme tid også relativt tæt på hinanden. Det overordnede princip i luftfart er, at dronen afviger for alt bemandet luftfart, da bemandet luftfart ikke kan se dronen.
Der kommer ikke til at være både drone og helikopter i luften lige ved siden af hinanden. Her ville dronen simpelthen bliver blæst ud af luften af kraften fra helikopterens rotorblade.
Det, som Sundhedsdronen nu bliver opdraget til, er at planlægge sin flyvning, således at hvis der er en helikopter på vej ind, så finder dronen et sted at lande og vente til der er fri bane igen. Og det kommer helikopterpiloten også til at kunne se.
- Vi lægger op til, at vores droner får ADSB (Automatic Dependent Surveillance Broadcast), så vi kan se alle andre flyvere. Vi kommer også til at flyve med FLARM (flight and alarm system), så alle andre i luften kan se vores droner, fortæller Mathias Vinter.
Flyver selv om få måneder
Projektet går endegyldigt ud på at etablere en automatiseret flyvning dels internt på Odense Universitetshospital og endvidere til at sende eksempelvis medicin og blodprøver mellem Odense Universitetshospital i Odense og afdelingerne i Svendborg og på Ærø.
Den automatiske flyvning mellem hospitalerne arbejder man nu særskilt på at få tilladelse til. Disse flyvninger vil foregå med en anden drone, der passer bedre til længere distancer.
- Når vi har sat data fra den lange flyvning sammen med de data, vi laver nu, så kan vi forhåbentlig i år begynde at flytte eksempelvis blodprøver fra Svendborg til Odense med autonome droner, forklarer Mathias Vinter.
I forhold til logistikken mellem hospitalets afdelinger, så vil der være både tid og penge at spare.
Syddansk Universitet har tidligere anslået, at der ved brug af droneløsninger kan spares op mod 200 millioner kroner om året på landsplan.
