23948sdkhjf

Mads Thimmer: Du skal tænke i grøn omstilling nu

Som producerende virksomhed bliver du nødt til at tænke mere over, at du kommer til at stå på mål for dine råmaterialer og den produktvandring, der sker hen til dig.

Om du er B&O, BB Electronics eller relativt anonymt samler kabler i et industrikvarter i Ballerup, så skal du til at tænke i grøn omstilling. Både i dine produkter og i den måde du driver din virksomhed.

- Den grønne omstilling er ikke bare noget, man skal gøre for at få handling bag sin bæredygtighedsnål. Markedsbevægelsen er mere og mere grøn. Forbrugerne har omstillet sig og deres præferencer går i retning af elektronik og løsninger, der kan understøtte det, fortæller Mads Thimmer, CEO og stifter af Innovation Lab som optakt til et webinar målrettet publikum til EOT Connect tirsdag den 1. juni.

Mads Thimmer bliver ofte brugt som ekspert i digitale branchemodeller og digital strategiudvikling – og har blandt andet arbejdet med DR, Berlingske og Politiken.

Han har arbejdet for ministerier, kommuner og Fortune 500 virksomheder, hvor han har hjulpet dem til at forstå de nye digitale vilkår, og sørget for at store forandringer bliver set som en mulighed frem for forhindring.

I 2001 grundlagde han Innovation Lab sammen med den nordiske computerpioner Preben Meier. I dag lægger Mads’ fokus på strategi- og konceptudvikling, digitale strategier og nye organisationsformer.

Kilde: Innovation Lab

De store globale strøminger og investeringer peger kun i en retning, og det er mod grønnere løsninger. Det betyder også, at der vil blive stillet grønne krav til producerende virksomheder, der traditionelt er langt væk fra forbrugerne og ikke har skullet forholde sig ret meget til branding eller en virksomhedsprofil.

- Det vil være en fordel for virksomhederne, at stikke hovedet længere frem i stedet for at placere sig snævert i en værdikæde og vente med at gøre noget til dem, der bestiller produkter rykker på sig, siger Mads Thimmer, der pointerer, at selvom man ikke selv har den direkte kontakt med forbrugerne, så bliver man meget afhængig af, at ens kunder har "set lyset".

- Supplychain management bliver noget helt andet i takt med, at flere og flere laver direct to consumer-links, hvor selv komponent-producenter langt væk i værdikæden kommer til at få en relation med forbrugerne, siger Mads Thimmer.

Webinaret med Mads Thimmer er en del af EOT Connect, som løber af stablen som online-event i næste uge. 

Den stort anlagte elektronikmesse, EOT - Electronics og Tomorrow, blev som bekendt udskudt til efter sommerferien som et resultat af usikkerheden omkring coronasituationen og eventuelle restriktioner.

Med en række faglige webinarer varmer elektronik- og teknologibranchen op til den fysiske udgave af EOT, som finder sted i MCH Messecenter Herning 31. august-2. september 2021.

Webinarerne bliver en smagsprøve på alt det, som de besøgende kan opleve på den fysiske messe, og favner blandt andet emner som 5G, IoT, LoRaWAN og fremtidens udviklingstendenser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078