23948sdkhjf

Lækagesensor vinder nystiftet EOT-pris

Aguardios vand- og energibesparende lækagesensor bliver den første vinder nogensinde af ’Årets bedste IoT-løsning”. Kåringen fandt sted 1. september på EOT-messen.

Aguardio fra Vejle har udviklet en lille IoT-enhed, der reducerer vand- og energiforbrug i bygninger. Via sensorer tænder Aguardio G2, når man går i bad, og et lille ur på enheden tager tid på badet og gør via en løsning i skyen den badende opmærksom på, hvor længe man har stået under bruseren.

På denne måde skulle man med en visualisering af badetiden blive nudget til at skære overflødig tid fra og udløse vandbesparelser på op til 24 procent.

Samtidig kan sensoren også måle, hvis der er læk på forsyningsledningerne og give besked, inden det går rigtig galt og bliver rigtig dyrt.

Big data og nudging

Foruden at spare forbrugerne tid og penge taler Aguardios løsninger ind i et samfundskritisk behov for vandbesparelse. Det er bl.a. årsagen til, at dommerkomitéen i år valgte at kåre Aguardio som vinderen af ‘Årets bedste IoT-løsning’.

- Aguardio anvender i deres løsning både big data og nudging og sikrer på den måde, at den gode ide følges til dørs af let adgang til ændret adfærd. Det er den type løsning, vi har brug for. Aguardio har skabt et produkt, der både er gennemtænkt, godt gennemført og som også har rigtig gode skaleringsmuligheder. Stort tillykke herfra, udtaler Carolina Benjaminsen, CEO for DigtalLead – Danmarks nationale klynge for digital teknologi.

- Jeg er imponeret over, hvor innovative de mange indsendte løsninger er. Og med vinderen Aguardio får vi en løsning, der både er klimavenlig og meget let at bruge. Jeg håber, Aguardio og de andre finalister kan inspirere til, at der bliver skabt endnu flere gode løsninger – for vi har potentialet i Danmark til at være førende på dette område, siger Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital.

I alt havde dommerkommiteen modtaget 19 ansøgninger med IoT-løsninger, der skaber værdi for brugere og samfundet, understøtter den grønne omstilling, bæredygtighed og bedre livskvalitet, men som også skaber en god forretning for ejerne eller udviklerne.

Juryen

I 2021 består komitéen af:

  • Anders Struwe Mynster, FORCE Technology og leder af Nordic IoT Centre (formand)
  • Carolina Benjaminsen, adm. dir. for DigitalLead (næstformand)
  • Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital
  • Jacob Høffer Larsen, specialkonsulent, Digitalisering og Teknologi, KL
  • Mirko Presser, lektor ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet
  • Laurids Hovgaard, journalist på Ingeniøren med speciale i digitale teknologier

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096