USA på vej med 330 milliarder kroner til forskning og produktion af halvledere
Senatet i USA har med et overvældende flertal tirsdag lokal tid stemt for en omfattende lovpakke, der skal øge landets evne til at konkurrere med kinesisk teknologi.
Det skete med stemmerne 68-32.
Ønsket om en hård kurs over for Kina er en af de få politikker, den ellers splittede Kongres kan enes om.
Med lovpakken vil der blive tilført 190 milliarder dollar - knap 1160 milliarder kroner - til styrkelse af amerikansk teknologi og forskning.
Derudover giver Senatet grønt lys til at bruge yderligere 54 milliarder dollar - knap 330 milliarder kroner - til amerikansk produktion af og forskning i halvledere og udstyr til telekommunikation.
To milliarder er øremærket små chip, der bruges af bilproducenter, og som der er global mangel på.
Lovpakken mangler stadig at blive godkendt i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, før den kan sendes videre til underskrift hos præsident Joe Biden i Det Hvide Hus.
Det er uvist, hvornår lovforslaget skal til afstemning i Repræsentanternes Hus.
Den demokratiske flertalsleder i Senatet, Chuck Schumer, advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis der ikke bliver afsat nok penge til forskning, hvis USA skal følge med Kina.
- Hvis vi ikke gør noget, kan vores dage som den dominerende supermagt være talte. Det er ikke vores plan, at det skal ske på vores vagt. Vi ønsker ikke at se, at USA bliver reduceret til en mellemstor nation i dette århundrede, siger Schumer.
Ifølge den republikanske senator Todd Young handler det ikke blot om at "slå det kinesiske kommunistparti".
- Det handler om at bruge udfordringen fra Kina til at blive en bedre udgave af os selv gennem investeringer i innovation, siger han.
USA's handelsminister, Gina Raimondo, anslår, at lovpakken kan resultere i mellem syv og ti nye amerikanske produktionsanlæg for halvledere.
Imens lyder det i en erklæring fra den amerikanske bilproducent General Motors, at lovforslaget repræsenterer "et vigtigt skridt mod at adressere manglen på halvledere".
Halvledere bliver kaldt den nye olie, og manglen på dem spiller en nøglerolle i rivaliseringen mellem USA og Kina.
Det handler ikke mindst om problemer med at få tilgang til tilstrækkeligt mange af de bittesmå og teknisk komplicerede små chip, som digitaliserer og automatiserer alt fra biler til brødristere.
USA's andel af den globale halvlederproduktion er siden 1990'erne faldet fra 37 til 12 procent, til trods for at asiatiske giganter i industrien som sydkoreanske Samsung og taiwanske TSMC har opført fabrikker i USA.
/ritzau/Reuters
