23948sdkhjf

Kitron lukker produktion efter coronaudbrud

Den norske EMS-gigant Kitron har lukket deres kinesiske fabrik i Ningbo på grund af et udbrud af corona-virus i området. Kitron oplyser, at udbruddet ikke har ramt fabrikken, men at restriktioner for hele området gør, at fabrikken er tvunget til at lukke i en 14 dages periode.

Det oplyser Kitron i en selskabsmeddelelse.

Nedjusterer

  • Kitron har - udover Ningo i Kina - produktion i Norge, Sverige, Tyskland, Lithauen, Polen og Pennsylvania USA. 
  • Koncernen har omkring 1800 ansatte.

Kitrons øvrige produktionsfaciliteter er ikke i stand til at kompensere for den tabte produktion, så derfor har Kitron også meldt ud, at de nedjusterer de finansielle forventninger til 2021.

Før forventede EMS-giganten en omsætning på mellem 3,7 og 3,9 milliarder NOK (2,72-2,82 mia. DKK).

Dette er nu skruet ned til niveauet 3,65 til 3,75 millioner NOK (2,69-2,76 mia. DKK).

Der er dog optimisme at spore hos Kitron, der fortæller, at efterspørgslen i Q3 har været stærk og synes at blive endnu mere udtalt. Derfor beholder Kitron et positivt blik ind i 2022, såfremt forsyningskrisen letter, fremgår det af selskabsmeddelelsen.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078