23948sdkhjf

Dansk robotsucces får Stihl i ejerkredsen: Det er et drømmescenarie for os

Den tyske Stihl-koncern køber sig ind i Aarhus-virksomheden TinyMobileRobots. Stifter og CEO, Jens Peder Kristensen, kalder det i en pressemeddelelse for et drømmescenarie.

Som verdens førende producent af motorsave og skovmaskiner har Stihl også udviklet robotplæneklippere. Og som makker til de danske opstregningsrobotter ser begge virksomheder stærk synergi i et tæt partnerskab.

Stihl har købt 23,8 procent af TinyMobileRobots.

- Vi har været på udkig efter en kapitalpartner, der kan være med til at sikre vores videre vækst og udvikling, og at vi nu kan se frem til en så stærk partner som STIHL, er intet mindre end et drømmescenarie, siger Jens Peder Kristensen, stifter og CEO for TinyMobileRobots. 

- Sammen har vi en pulje af viden, erfaring og kompetencer, som vi kan bringe i spil på begge sider af bordet, og derudover kan vi fra dag ét nyde godt af STIHLs verdensomspændende forhandlernetværk. Vi bevarer vores status som selvstændig virksomhed og kan samtidig trække på STIHLs erfaring til at accelerere vores vækst yderligere. Jeg er på godt jysk meget, meget tilfreds, siger Jens Peder Kristensen.

Stihl har efter eget udsagn fulgt nøje med i udviklingen for de danske opstregningsrobotter. Og da den danske stat via ventureselskabet Borean Innovation, var med i selskabet den hedengangne innovationsmiljøordning, så blev en ejerandel ledig, da ordningen udløb.

Igennem Stilhl's venturekapitalselskab, Stihl Digital, har den tyske gigant altså købt næsten en fjerdedel af TinyMobileRobots, der er en af verdens førende leverandører af opstregningsrobotter.

- Vi har været i tæt dialog med TinyMobileRobots og naturligvis også Borean Innovation i løbet af de sidste to år, og vi er blevet mere og mere imponeret over selskabets vækstrater og performance. Da chancen for at erhverve Boreans ejerandel opstod, var vi ret hurtige til at slå til, og vi føler os overbevist om, at vi i fællesskab kan indtage en endnu større del af TinyMobileRobots’ hastigt voksende og meget innovationsdrevne marked, siger Benjamin Junghans, Director i STIHL Digital.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094