23948sdkhjf

Fra et godt år til et endnu bedre: Chemometec opjusterer forventningerne

Allerød-virksomheden Chemometec, der udvikler celletælleudstyr til medicobranchen, har vind i sejlene for tiden.

I en meddelelse til Nasdaq opjusterer virksomheden nu sine forventninger til både omsætning og driftsresultat.

- ChemoMetec har i 1. halvår af regnskabsåret 2021/22 fortsat sin positive udvikling, hvor salget og ordretilgangen har udviklet sig væsentligt bedre end forventet, lyder det i meddelelsen.

Med de friske resultater in mente forventer virksomheden nu en omsætning for året på mellem 385-395 millioner kroner. Tidligere lød forventningen på mellem 370-380 millioner kroner.

På driften er opjusteringen endnu større, idet Chemometec ser EBITDA ligge i intervallet 195-200 millioner kroner, hvor man før ventede mellem 175-180 millioner kroner.

I det seneste fulde regnskabsår 2020/21 lagde Chemometec 31 procent til toplinjen og omsatte for 281 millioner kroner og realiserede et driftsresultat på 135,6 millioner kroner.

I den forbindelse udtalte CEO Steen Søndergaard:

- Vi har fastholdt en høj vækst og opnået en rekordhøj indtjening, og nu ser vi frem til at fortsætte de gode takter under mere normale markedsforhold – og til igen i større omfang at kunne besøge eksisterende og potentielle kunder, sagde Steen Søndergaard.

ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novartis, Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064