23948sdkhjf

Stifter træder tilbage som CEO: Finansdirektøren er den rette mand til jobbet

Stifter David Johan Christensen træder tilbage som CEO for Shape Robotics og giver tøjlerne til den hidtidige CFO, André Fehrn.

Det fortæller Shape Robotics i en pressemeddelelse.

- Kunder og investorer kan med denne rokade forvente, at vi får en endnu bedre og mere effektiv drift og en endnu bedre og mere effektiv innovation. Det er en rokade, der vil gøre vores virksomhed stærkere i en stund, hvor ordrebogen er fuld, og hvor vi skal løfte i fælles flok for at møde den store efterspørgsel i markedet og levere på vores ambitiøse men realistiske målsætninger, siger David Johan Christensen, der fremover skal fungere som vicedirektør og i øvrigt indstilles til bestyrelsen.

38-årige André Fehrn har siden 2017 fungeret som ansvarlig for finans og administration og har været dybt involveret i både forarbejdet og forløsningen af den 60 millioner kroner store ordre til det rumænske skolesystem, som transformerer Shape Robotics som virksomhed. 

- Personligt er André driftsikker, og han vil have hånden på rattet og træffe beslutninger hurtigt. Andrés professionalisme og effektivitet skaber stor tillid hos medarbejderne. Han er en rolig mand, men som også udviser autoritet, og det er vigtigt for en god leder af en børsnoteret virksomhed, siger David Johan Christensen.

Den nyudnævnte CEO André Fehrn ser frem til at stå i spidsen for Shape Robotics i en tid, hvor virksomheden oplever et markant momentum.

- Jeg skal sikre, at vi kan levere kæmpeordren til Rumænien og kommende nye markeder. Den rumænske ordre skal fremover fungere som salgsmotor i resten af Europa, og den proces skal jeg lede med min eksekverende forretningstilgang og min mangeårige kommercielle erfaring, siger André Fehrn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094