23948sdkhjf

B&O holder vejret: Stigende omkostninger kan resultere i dyrere produkter

Bang & Olufsen er presset af høje omkostninger på råvarer og fragt. Og fortsætter det billede, så kan det betyde prisstigninger over for forbrugerne. Det skriver Børsen.dk.

Samlet set er omkostningerne i de første tre kvartaler af det forskudte regnskabsår steget med 150 millioner kroner.

- Vi bliver nødt til at monitorere situationen, og hvis vi hæver priserne, kræver det nogle forberedelser. Men nu må vi vente og se. Vi holder øje med, hvad andre gør i markedet, men vi kan ikke udelukke, at det kommer til at ske igen. Det kommer også an på, hvordan inflationen udvikler sig, siger Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen, til Børsen.

Bang & Olufsen præsenterede i sidste uge regnskabet for sit tredje kvartal. Her kunne man for syvende kvartal i træk vise omsætningsvækst. Men indtjeningen halter bagefter netop på grund af de stigende omkostninger.

Ud af anstrengelserne i kvartalet, hvor omsætningen steg 10 procent til 775 millioner kroner, så Bang & Olufsen et perioderesultat på -16 millioner kroner.

Den danske producent har allerede i januar i år hævet priserne over for forbugerne, men afviser altså ikke, at man igen må skrue priserne opad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.235