23948sdkhjf

Danfoss har indtaget nyt domicil i Kolding

Torsdag åbnede dørene officielt til Danfoss Campus Kolding, hvor 350 medarbejdere har deres daglige gang.

Tidligere bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen deltog i begivenheden, og sammen med direktør i Daugaard Pedersen, Jan Riis, senior vice president Torben Christensen, global services, president, refrigeration & A/C controls hos Danfoss Climate Solutions, Kristian Strand, divisional president residential heating, Torben Pedersen, og head of gasketed and welded heat exchangers, Frank-Erik Johansen klippede han snoren og erklærede Danfoss Campus Kolding for officielt åben.

Færre kvadratmeter og C02-reduktion

Ved at ændre måden kolleger arbejder og samarbejder på, har Danfoss kunnet reducere byggeriet med 2.000 kvadratmeter. Som endnu et vigtigt bidrag til den grønne agenda og C02-reduktion har Danfoss Campus Kolding reduceret udgifterne til opvarmning og nedkøling af bygningen.

- I en presset tid både for byggebranchen og klimaet betyder kvadratmeter­besparelserne selvfølgelig rigtig meget, men for os er det mindst lige så vigtigt, at vi har skabt et bæredygtigt hus centralt beliggende i Trekantsområdet, hvor der er en international stemning, og hvor medarbejderne og kunderne kan lide at være, fortæller Torben Pedersen i en pressemeddelelse.

- Arkitekturen fordrer til samarbejde og social aktivitet, og det er rigtig vigtigt for vores arbejdskultur i Danfoss. Vi er stolte af, at vores campus i Kolding er en rollemodel for fremtidige samarbejdsformer i Danfoss globalt, tilføjer han.

I sin åbningstale sagde Kristian Strand:

Verden skal i gang med den grønne omstilling, og meget af den nødvendige teknologi findes allerede. I Danfoss tager vi vores egen medicin, og med Campus Kolding har vi formået at skabe et bæredygtigt hus og en fantastisk arbejdsplads, som medarbejderne har taget til sig. Vores mål med vores byggerier i Danfoss er at sætte gang i den grønne omstilling med konkrete eksempler, hvor vi bruger vores egen teknologi til at skabe komfort og energibesparelser. På den måde kan vi demonstrere for kunder og partnere, hvordan løsningerne fungerer i praksis.

Fremtidens Danfoss-arbejdsplads

På Danfoss Campus Kolding har hverken ledere eller medarbejdere faste pladser, og der er heller ikke noget der hedder ”faste mødelokaler”. De booker tid med deres adgangskort, og har de brug for at være sig selv, er der stillerum.

Medarbejderne kan også vælge at sætte sig i et af de to drivhuse i atriumgården. Der er ingen enkeltmandskontorer, men masser af såkaldte ”telefonbokse” til individuelle onlinemøder.

Kolding-afdelingen ligger geografisk centralt, og mange medarbejdere og kunder kommer forbi hver dag. Ansatte i salg- og marketingafdelingen og ingeniører har hver deres områder (home zones), men huset fordrer til at bevæge sig rundt, så man er ajour med hvad der sker i andre afdelinger og kan dele viden. Det daglige trækplaster er den store fælles kantine. Her har medarbejderne deres egen kaffebar med barista, hvor de kan holde mere uformelle møder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079