23948sdkhjf

Installatør valgt til kampen mod ubudne gæster i Aarhus Kommune

De næste to år skal Kemp & Lauritzen være med til at sikre Aarhus Kommune mod ubudne gæster.

Installatørselskabet har netop vundet en af to to-årige rammeaftaler, der omfatter service, reparationer og leverancer af AIA-anlæg (Automatiske Indbrudsalarmer) på alle typer af lokationer og bygninger, som Aarhus Kommune råder over. Det oplyser Kemp & Lauritzen i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os enormt meget til samarbejdet med Aarhus Kommune, og det kribler i vores fingre for at komme i gang med de spændende opgaver, fortæller Brian G. Olesen, servicechef i Brand & Sikring-afdelingen i Kemp & Lauritzen, i pressemeddelelsen.

Aarhus Kommune har 260 AIA-anlæg i varierende alder og type, som Kemp & Lauritzen skal servicere og vedligeholde, ligesom virksomheden vil stå for installation af nye anlæg. 

Ydelserne har tidligere været fordelt ud på forskellige installatører, og det er første gang, kommunen har haft dem i samlet udbud.

- I Kemp & Lauritzen har vi hidtil varetaget AIA-løsninger for enkelte af lokationerne i Aarhus. Vi er både dedikerede og klar til nu at opskalere indsatsen, hvilket vi har et godt setup til, fortæller Brian G. Olesen og uddyber, at selskabet har erfaring gennem lignende AIA-aftaler med flere af landets øvrige kommuner – blandt andet Københavns Kommune.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.08