23948sdkhjf

Sanktioner og færre ordrer får vareeksporten til at falde i april

Eksporten af varer fra Danmark faldt i april med 2,4 procent til 146 milliarder kroner

Dansk eksportvirksomheder mærkede i april effekten af sanktionerne mod Rusland og vanskelighederne ved at skaffe de nødvendige råvarer.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at vareeksporten i april måned faldt med 2,4 procent til 146 milliarder kroner, når man korrigerer for sæson.

Det er første fald i vareeksporten siden december, og da tallene ikke er korrigeret for inflation, er det reelle fald endnu større, forklarer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

- De kraftigt stigende råvarepriser har løftet eksporten i løbende priser, uden at der er blevet solgt flere varer. Antallet af eksporterede varer faldt på den måde faktisk både i både marts og april, siger han.

Et lille plus er det dog, at eksporten af tjenester i april steg med 4,8 procent. Det skyldes i høj grad shippingindustrien, der nyder godt af høje fragtrater.

Ikke desto mindre ser danske eksportvirksomheder ind i en usikker periode, hvor der er kraftig modvind i form af fortsatte sanktioner og lavere vækst i udlandet.

- De danske industrivirksomheder kan mærke en afmatning i efterspørgslen. antallet af eksportordrer i industrien dykkede i maj til det laveste niveau i 14 måneder, forklarer Allan Sørensen.

Han forudser dog, at luftfart og turisme kan få et løft, fordi coronarestriktioner ikke længere spænder ben for rejselysten.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094