23948sdkhjf

Ny-fusionerede Picca og Logimatic gør det igen: Nu er endnu et selskab lemmet ind i folden

For mindre end en måned siden fusionerede Logimatic og Picca under kapitalfonden Axcel. 

Nu føjes endnu en virksomhed til Axcels automationsgruppe, der udover de nyfusionerede Logimatic og Picca også består af svensk-norske Acobia.

Det er AN Group, der bliver en del af den nye nordiske automationsgruppe. 

- I AN Group ser vi frem til at fusionere med Picca og Logimatic, så vi sammen kan levere større projekter og mere komplette løsninger til gavn for vores kunder. Fælles for os alle er, at vi har softwareudvikling som omdrejningspunkt for vores kerneydelser, og kan komplementere hinanden med kapacitet, erfaring og domæneviden. Sammen har vi en ambitiøs vision og samarbejdet med Axcel gør det muligt, at forene nogle stærke nordiske virksomheder, siger Ole Okkels, adm. direktør hos AN Group.

AN Group gør sig inden for automation og digitalisering, særligt i Pharma- og fødevareindustrierne, men har også kompetencer i andre industrier. 

- Vi ser frem til at vi, sammen med AN Group, kan styrke både vores kapacitet, lokale tilstedeværelse og kompetencer markant, særligt indenfor Pharma- og fødevareindustrierne. Vi fandt hurtigt ud af, at vi har fælles ambitioner for den fremtidige udvikling af vores virksomheder, og at vi nu kan sætte endnu mere skub i den agenda ved at arbejde sammen, siger Henrik Jensen, adm. direktør hos Picca.

Med fusionen vokser den samlede danske stab fra 150 til 200 medarbejdere fordelt mellem Aalborg, Århus, Lynge, Kalundborg, Værløse, Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers, samt et kontor i Novi Sad, Serbien.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438