23948sdkhjf

Efter rekordår: - Når det går godt, skal vi være mest aggressive

De ligger ikke på den lade side hos nordjyske Seritronic, der specialiserer sig i betjeningspaneler til industrien.

2021 var et historisk år for Støvring-virksomheden, og det fortsætter indtil videre i år.

- Vi ligger foran budgettet for sidste år, hvor vi havde rekord i omsætningen, så det er godt at ligge over det, siger Hans Henrik Pedersen, ejerleder i Seritronic, til Electronic Supply.

Seritronic i 2021

2021 var et rekordår hos den nordjyske producent af HMI-løsninger Seritronic.

Omsætningen slog rekord, mens bundlinjen i holdingselskabet Seritronic Holding ApS på 7,1 millioner kroner ligeledes var den højeste i virksomhedens historie.

Ejer af og direktør hos Seritronic, Hans Henrik Pedersen, fortæller, at årsagen til de flotte tal skal findes i, at de ikke har været så hårdt ramt af komponentmanglen som mange andre, ligesom at deres kunder i mange forskellige industrier sikrer, at de er mindre konjunkturafhængige end virksomheder, der leverer til én eller få brancher.

Vil stadig være opsøgende

Alt imens 2021 gik forrygende, og 2022 foreløbigt er på vej til at overhale jubelåret, ser det ud til, at den positive udvikling fortsætter næste år.

- Vi har utroligt travlt, og ordrebogen er større end normalt og rækker et godt stykke ind i det kommende år, siger Hans Henrik Pedersen, der dog lægger vægt på, at de stadig har plads til nye ordrer.

Hvorvidt de mange fremtidige ordrer betyder, at man hviler en smule på laurbærerne, er Hans Henrik Pedersen afvisende over for. For det handler om at smede, mens jernet er varmt, og i den forbindelse har Seritronic øget deres fokus på den digitale markedsføring.

- Vi skal aktivt opsøge kunder, uanset om der er mange kunder i bogen eller ej. Faktisk er det, når det går godt, at vi skal være mest aggressive for at blive endnu stærkere, hvis kurven en dag peger i en anden retning, end den gør i dag.

- Det har vi gjort ved at skrue op for den digitale markedsføring ved at investere i et nyt CRM-system og en ny hjemmeside, der gør det lettere at målrette konkrete brugere, siger Hans Henrik Pedersen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Seritronic
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Sensor-eksperter er landet i nyt marked ved "et sjovt tilfælde": Vi får mere at se til
Elektronikvirksomhed ruster op på trivslen: - Det tærer på kræfterne
Mærsk lægger digitalt prestigeprojekt i graven
En stor bølge af konkurser rammer nu
Ny 3D-print-uddannelse skal hjælpe virksomheder på rette vej
Kina buldrer frem på robotliste - Danmark fortsætter nedturen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Leder IDAG

Send til en kollega

0.438