23948sdkhjf

B&O afprøver nyt koncept: Sælger gamle produkter

Gennem årtier har Bang og Olufsen slået sig op på god lyd og god kvalitet i almindelighed, ligesom designet også i manges øjne karakteriseres som tidsløst.

Det har betydet, at virksomhedens produkter - også dem af ældre dato - gennem årene har levet længe på diverse markedspladser og auktionshuse, hvor de brugte højttalere, TV og pladespillere er sælges i stor stil.

Det har B&O nu selv fået øjnene op for, og derfor har de nu åbnet en egen butik, der fokuserer på restaurering og videresalg af brugte B&O-produkter. Det skriver Børsen.

Den nye butik - en pop-up-butik - hedder Listen Again og ligger på Strøget i København.

I første omgang er den tiltænkt at fungere som et pilotprojekt, hvor Struer-virksomheden vil se, om konceptet går an på længere sigt.

I butikken vil der både være mulighed for at kunder kan komme forbi med ældre produkter og få dem skilt af, repareret og eventuelt repareret, mens de ligeledes vil sælge ældre restaurerede hi-fi-produkter og udstillingsmodeller af nyere B&O-produkter.

Ifølge Mads Kogsgaard Hansen, Head of Product Circularity i B&O, er den nye pop-up-butik en god idé, både fordi virksomhedens designs har lang levetid, men også fordi det taler ind i en bæredygtighedsdagsorden, at man kan forlænge livet på produkterne.

- Vores produkter kendetegnes ved at have design, der er meget langtidsholdbare, og derfor skal vi også gøre os umage for at sikre, at hardwaren kan følge med og give mulighed for, at vores produkter nu og i fremtiden kan få flere livscyklusser. Det er det, der er fokus her i butikken, siger Mads Kogsgaard Hansen til Børsen.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Jysk EMS'er jubler ikke trods vækst på 600 procent
Ambu starter ud med vækst i første kvartal
Robotmesse vender tilbage til Odense
Demant vokser 10 procent trods svære betingelser
Google lancerer chatrobot i konkurrence med Microsoft
Midtjyder opkøbt af kapitalfond
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.093