23948sdkhjf

Ny investor overtager DiggiNet ApS

Bolignetudbyderen DiggiNet overtages af den dansk-amerikanske it-entreprenør Jan Pathuel. Jan Pathuel, der har tjent sin formue som invester i innovative it-virksomheder retter nu blikket mod det hjemlige marked for bredbånd til hjemmet igennem i første omgang et opkøb af bolignetudbyderen DiggiNet.
Jan Pathuel tilfører DiggiNet såvel tiltrængt kapital samt teknologisk viden og produktudvikling fra sine amerikanske aktiviteter.

Jan Pathuel har hovedsæde i staten Washington og forretningsinteresser over hele kloden. Jan Pathuel er oprindelig ph.d. i randomiseringsmatematik. Med denne baggrund har han virket primært inden for IT-sikkerhed, hvor han har flere patenter. Det var starten på hans virke som business angel og investor i innovative it-virksomheder. Med overtagelsen af DiggiNet ønsker Jan Pathuel at sætte sit præg på det danske bredbåndsmarked.

Jan Pathuel indsætter sit eget managementteam i DiggiNet under ledelse af Jimi Danielsen, der bliver adm. direktør. Jimi Danielsen kommer fra jobbet som Operations Manager i ComX Networks A/S.

Med kapital- og kompetencetilførelsen fra Jan Pathuel rykker DiggiNet op i førerfeltet af de danske bredbåndsudbydere. Handlen sikrer DiggiNets kunder ikke alene genoptaget og fortsat drift, men også sikkerheden for en lang række nye tjenester og tilbud på internationalt niveau.

Jan Pathuel og managementgruppen gennemfører nu en turnaround i virksomheden, som man vil blive klar til at præsentere i slutningen af august måned, hvor også virksomhedens nye navn vil blive lanceret.

DiggiNets seneste måneder har været præget af mangel på driftkapital, hvilket har medført midlertidigt stop af visse tjenester. Med kapitaltilførslen på plads genoptages drift i fuldt omfang.

Kilde: DiggiNet ApS.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125