23948sdkhjf

Fynsk rumvirksomhed tror stadig på sorte driftstal i 2024

Danish Aerospace Company omsatte i første halvår for 9,5 mio. kr., hvilket stort set var på niveau med første halvår året før. Det viser virksomhedens halvårsregnskab, som blev offentliggjort tirsdag.

Driftsindtjeningen (ebitda) faldt med 1,2 mio. kr. til -1.6 mio. kr., mens resultat efter skat faldt med 0,9 mio. kr. til -1,9 mio. kr.

I første halvår har DAC færdiggjort, og, med Nasa- og Esa-personale og -astronauter, begyndt at teste sin første E4D engineering-model, der er træningsudstyr til brug i rummet.

- Færdiggørelse og levering af den første fulde model af vores nye multifunktions træningsudstyr for astronauter, E4D, er et stort skridt for DAC og dets kunde European Space Agency (ESA). Med dens multifunktions-evner som cykling, roning, tovtræk, og 29+ modstandsdygtige træningsformer åbner E4D muligheden for yderligere nye kommercielle kunder inden for bemandet rumfartsmarkedet, siger administrerende direktør Thomas A. E. Andersen i en kommentar til regnskabet.

DAC ser en stigning i interessen fra flere af de nye private kommercielle rumfartselskaber på selskabets træningsudstyr, men også på andre teknologier som for eksempel medicinsk overvågningsudstyr.

Sidstnævnte havde DAC blandt andet med på Andreas Mogensens Huginn-mission til ISS i 2023 og 2024, hvor den danske astronaut testede wearable-sensor, VR-briller til træning og vandfiltrering.

Danish Aerospace Company forventer i 2024 en omsætning på 22-24 mio. kr. og et ebitda på 2-3 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109