23948sdkhjf

Ericsson vil ikke overtage milliardkontrakt fra Nokia

Mandag vendte Ericsson tommelfingeren nedad med hensyn til at overtage Nokia Siemens’ andel af en milliardkontrakt med det indiske mobilselskab BSNL.
Ericsson fik i september i år 60 % af kontrakten, hvilket svarer til en værdi af 9 mia. svenske kr., og tidligere på ugen takkede konkurrenten Nokia Siemens nej til at levere de resterende 40 %, og mange anså det for sandsynligt, at Ericsson ville overtage Nokia Siemens’ andel. Det skriver DI.se.

- Vi har allerede meget at gøre med vores egen del af ordren. Vi vil ikke risikere at sætte vores ry om at levere god kvalitet over styr, siger P Balaji, ansvarlig for markedsføring og strategi for Ericsson i Indien til DI.se.

For at gøre forvirringen total hævdede det indiske selskab mandag, at man stadig forhandler med Nokia, selv om disse har overskredet tidsfristen for at udnytte den option, man havde på de 40 % af ordren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126